Det siger kunderne

Merete har givet mig lyst til træning, fortæller Jette

Jeg har opnået stor effekt af personlig træning ved Merete. Efter kun 12 x træning er min kondition øget markant efter at have været helt i bund og min styrke er forbedret betydeligt.

Jeg er 63 år og har moderat slidgigt i begge knæ. Merete lavede en individuelt tilpasset træningsplan til mig, som har været meget effektiv. Jeg har fået mindre ondt i mine knæ og har erfaret, at jeg kan mere fysisk end jeg troede.

Merete er en dygtig træner og evner at motivere deltagere til at yde sit bedste og lidt mere til. Hun har givet mig lyst til træning og jeg er fortsat på hendes 40+ træningshold med stor glæde.

Jette Christiansen

Mine smerter i knæ forsvandt efter få timers personlig træning, fortæller Birgit

Efter en knæskade, der satte formen kraftigt tilbage, startede jeg med personlige træningstimer hos Merete.

Jeg kunne hurtigt mærke store forbedringer og smerterne i knæet forsvandt stille og roligt. Antallet af mulige arm- og mavebøjninger steg, som ellers tidligere havde ligget på et nul. Mine periodiske smerter i lænden og hoften forsvandt og hele min krop blev stærkere fra gang til gang.

Efter 16 timers personlig træning – er jeg igen fit for fight – og træner i dag med på holdtræning 2 gange om ugen.

Mine kollegaer har bemærket mit nye overskud og selv familiemedlemmer er blevet engageret og inddraget, hvilket vi alle har stor glæde af i dag.

Investeringen i personlige træningstimer vil jeg klart anbefale andre, hvis de står i en lignende situation eller hvis de mangler et kærligt spark til at komme i gang. Jeg giver Merete mine varmeste og bedste anbefalinger.

Birgit Jensen

Jeg har været begejstret fra dag ét, fortæller Hanne

Jeg var egentligt tilmeldt et træningscenter – men kom der efterhånden ikke, fordi jeg simpelthen ikke havde gejsten alene.

Så fandt jeg Merete! Og heldigvis for det.

Jeg var begejstret fra dag ét, hvor jeg startede et forløb med personlig træning og verdens nemmeste kostplan/ændring uden sult.

Merete har så skøn en personlighed, hendes glæde, humor og begejstring smitter.

Træningen er aldrig kedelig, altid er der en ny rute, og et afvekslende træningsprogram og Merete har fuldstændig øje for, hvor meget, man kan presses.

Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er blevet stærkere, jeg har tabt mig, og jeg har mere energi.

Det er så skønt at være udendørs, uanset vind og vejr, jeg elsker det, det giver noget helt specielt ift et træningscenter. Skulle der være regn en dag, kender Merete området ud og ind, og finder et sted med ly.

Efterfølgende er jeg fortsat med 40+ træning på hold – det er også herligt! Skønne kvinder i samme båd.

For mig har det været rigtig godt at få bygget grundformen op med personlig træning først og få styr på at udføre diverse øvelser korrekt med Merete som min helt personlig guide.

Hanne Jørgensen

Kombinationen af løb & styrketræning er optimal og resultaterne kommer hurtigt, fortæller Ellen

Mon ikke der er mange, der kender det der med diverse medlemskort til fitness-centre, som man investerer i i bedste mening – hvorefter kortene bliver mere støvede af at ligge urørte i pungen end slidte af at blive brugt som adgang til det aktuelle fitness-center? Jeg gør i hvert fald!

Så da jeg dette forår (2019) trængte til at gøre lidt for min (manglende) kondition, googlede jeg alternativer til indendørs fitness-centre, og her dukkede Meretes 40+ Softcamp træning op, med både styrketræning og motion. Udendørs træning i Botanisk have i små hold, det lød faktisk rigtig godt, tænkte jeg! Og det var det absolut, så godt, at da 40+ holdet sluttede, blev jeg overtalt til at starte på Løb og Styrke – for begyndere.

Lidt af en udfordring for mig, der aldrig har løbet – måske kun 20 meter for at nå bussen! Og der blev svedt og kæmpet i starten, men resultaterne kom også ret hurtigt; jeg kunne inden længe mærke, at min kondition blev mærkbart forbedret, og min krop strammet op. Uden af ændre på kosten røg der faktisk også 3 kg. Pludselig begyndte jeg også at tage trapperne til 3. etage på arbejde i løb stedet for at overveje elevatoren, og jeg havde mærkbart mere energi!

Og så var det altid rart at komme til træning. Ikke alene er Merete en rigtig god coatch og vejleder. Hun er altid frisk og smilende, omsorgsfuld og opmærksom på den enkelte, men forstod også at presse os lige det ekstra, som vi godt kan, men som man ikke får gjort, når man træner selv!

Kombinationen af løb og styrketræning er optimal, og samværet med mine søde og friske holdkammerater gjorde, at man også kom afsted de dage, hvor man måske havde sovet lidt dårligt eller hvor vejret ikke var helt optimalt. Og så er det en klar fordel, at holdene er små, så man hurtigt lærer hinanden at kende. Endelig nød jeg meget at træne i den friske luft og smukke natur i Botanisk Have, et rigtig dejligt ’åndehul’ midt i Aarhus, hvor man både kan blive udfordret af bakker og trapper!

Jeg glæder mig til holdet starter op igen i foråret 2020, og jeg kan varmt anbefale Uptowngirl, hvad enten man er til Softcamp træningsforløb med powerwalk og styrketræning eller til løbehold, også med indbygget styrketræning.

Ellen Noer

Jeg har fået gnisten tilbage, fortæller Tanja

Det har været utrolig nyttigt at være med i skyggeforløbet “Find dit lys i skyggen” og sessionerne med Merete har åbnet mine øjne på en helt ny måde. Det har fået mig til at sætte fokus på de ting, som har spændt ben for mig i flere år.

Jeg har fået gnisten tilbage og mine indsigter gør, at jeg nu tør tage de næste skridt i min proces. Et coaching / skyggeforløb kræver at man er indstillet på at arbejde med sig selv mellem sessionerne og det er helt klart tiden og pengene værd.

Hvis du står et sted i dit liv, hvor du ikke ved hvordan du kommer videre og føler dig stagneret, så kan jeg stærkt anbefale et forløb.

Jeg har fået sat fokus på nogle opmærksomhedspunkter, som jeg arbejder videre med. Nu, hvor jeg har lært disse redskaber godt at kende og aktivt bruger dem i min hverdag, giver det mig en større følelse af indre styrke og frihed.

Jeg vil 100% anbefale et coaching / skyggeforløb hos Merete, da det har givet mig stor lettelse og en indre livskraft. Jeg behøver ikke længere rende rundt i cirkler og komme med undskyldninger over for mig selv, for nu ved jeg hvad jeg helt konkret skal gøre for at komme videre.

Tusind tak til dig Merete. Det har været en stor hjælp for mig. Sessionerne har gjort det lettere for mig at tage de næste skridt – og med mindre tyngde – og med meget større lethed. Jeg er dybt taknemmelig for processen i forløbet og giver de bedste anbefalinger.

Tanja Smetena

Personlig træning hos Merete har gjort store mirakler for mig, uddyber Tina

Mine forsøg med at træne selv, gik i hårdknude hver gang jeg forsøgte. Jeg fik faktisk en skade af det, da jeg begyndte at løbetræne på egen hånd. Jeg har nu fundet ud af efterfølgende, at jeg greb det helt forkert an.

Derfor skulle jeg bruge hjælp til at kickstarte min træning. Jeg bookede personlig træning hos Merete i sommeren 2019 og efter ganske få træningstimer, kunne jeg mærke store forbedringer. Både fysisk og mentalt.

Mine smerter og ømhed i kroppen forsvinder stille og roligt og min kondition & styrke i kroppen er forbedret markant.

I 10 år har jeg lidt af migræneanfald 2-4 gange om ugen. hvilket har påvirket mig utrolig meget – både fysisk og mentalt. Efter at jeg er begyndt at træne 2 gange om ugen hos Merete, er mine anfald kraftigt reduceret. Efter 8 træninger har jeg kun oplevet 1 anfald på 14 dage.

Det er jo nærmest et mirakel for mig. Jeg er overbevist om, at nøglen til at slippe helt fri af migræne er træning. Jeg fortsætter min træning hos Merete indtil jeg føler mig godt rustet til, at træne på egen hånd.

Jeg kan 100% stå inde for gode resultater hos Merete og giver hende de bedste anbefalinger.

Tina Peitersen

Jeg har fået mit liv tilbage, fortæller Mona

Mine fødder var som bylder, når jeg stod ud af sengen om morgenen. Jeg var plaget af daglige smerter i muskler og led, sure opstød, sov dårligt om natten og havde kramper i benene.

Mit helbred skrantede og det så ikke for godt ud synes jeg. I årenes løb havde jeg taget en del kilo på og det gjorde ikke situationen bedre for mig.

Jeg besluttede mig for at tilmelde mig et 3 måneders forløb hos Merete. Et forløb der hedder ‘Slip affaldsstoffer i kroppen‘, som i den grad fik mig væk fra mit smerteloop.

På ganske få uger var jeg næsten kvit med smerterne og havde tabt adskillelige kilo. Energien var vendt tilbage og alt dette motiverede mig til at fortsætte.

6 måneder efter jeg startede på forløbet, har jeg tabt 16,5 kg og 67 cm fedt på kroppen er væk. Jeg har ikke ondt i kroppen længere og jeg føler nærmest, at jeg har fået livet tilbage.

Jeg har fået så meget energi & overskud, at jeg er begyndt at træne et par gange om ugen, hvilket jeg nyder hver eneste gang. Det har jeg ikke kunnet gøre i mange år på grund af smerter.

Kan 100% anbefale andre at gøre det samme – kom i gang – det kan virkelig anbefales.

Mona Andresen

Skyggeforløbet ‘Find dit lys i skyggen’ har været yderst indsigtsvækkende og unikt for mig, fortæller Pernille

Skyggeforløbet “Find dit lys i skyggen” har været en dyb og befriende oplevelse på alle fronter.

Processen har givet mig masser af nye indsigter, som både har været anderledes, tankevækkende, udfordrende og yderst givende.

Det har været utrolig spændende at dykke ned i skyggearbejdet. Det indre arbejde under sessionerne og efterfølgende har gjort en stor forskel for mig i min hverdag.

Endelig har jeg taget action på forskellige områder, som jeg i flere år har drømt om, men aldrig for alvor har ført ud i livet.

Jeg er meget taknemmelig for de sessioner og transformationsmodeller Merete har guidet mig igennem.

Noget af det bedste at erfare er, at de mørke skygger ikke er ‘så farlige’, som jeg først antog.

Jeg vil helt sikkert anbefale andre i at arbejde med skyggesider, fordi det handler om eget ansvar og selvindsigt, som er guld værd, hvis man vil ændre noget i sit liv.

Jeg vil uden tvivl tage sådan et forløb igen på et tidspunkt.

Stor ros til Merete for at føre mig til dette nye ståsted i mit liv. Jeg giver mine bedste anbefalinger til dig, der overvejer et coachingforløb. Gør det – det er fantastisk givende og befriende.

Pernille Jusjong

Min atsma gjorde, at jeg slet ikke kunne løbe – men efter 8 ugers træning med Merete, kan jeg nu løbe 3 km uden besvær, fortæller Maj-Britt

Jeg har aldrig i mit liv nogensinde løbet før – ikke engang efter bussen. Efter at have været med på et 8 ugers Løb & Styrke hold for begyndere, kan jeg nu løbe 3 km. Det var lige det jeg drømte om.

Det har været en unik sammensætning for mig, hvor vi startede meget roligt op med PowerWalk, styrketræning og løb.

Jeg vil 100% anbefale andre at komme i gang og eventuelt ringe til Merete inden du beslutter dig til, hvilket hold du vil med på. Merete får mine varmeste anbefalinger.

Maj.Britt Lund

Maj-Britt fortæller på videoen om hendes udfordringer før hun startede på Løb & Styrke for begyndere og hvilke oplevelser og resultater hun har opnået på 8 uger.

Nu springer jeg igen op på 4. sal uden at hive efter vejret, udtrykker Birgitte

Jeg oplevede i vinter, at være meget træt. Jeg er 55 år og mit kolesteroltal nærmede sig et punkt, hvor det var nødvendigt med medicinsk behandling.

Min vægt var øget og jeg kunne ikke gå op på 4. sal, som tidligere. Jeg måtte holde pauser undervejs, for at få vejret igen. Jeg læste om uptowngirl på facebook og tænkte, at det måtte jeg prøve.

Det satte gang i en masse processer og jeg er blevet rigtig glad for træningen. Ja, jeg er nærmest blevet helt afhængig af det.

Jeg har ikke været forkølet eller syg siden jeg begyndte at træne hos Merete. Min kondition er blevet meget bedre og jeg kan mærke, at min krop kan meget mere nu. Mit tøj er blevet løsere og jeg tænker mere over, hvad jeg spiser og drikker. Når jeg drikker cola eller rødvin, er det et bevidst valg.

Jeg nyder, at træne ude og vejret betyder ikke noget, da vi tager tøj på efter det. Det er dejligt at træne i små hold, da der bliver taget individuelle hensyn og Merete er meget opmærksom på den enkelte. Hun holder øje med mig og presser mig lige tilpas.

Jeg startede med at deltage i PowerWalk i vinteren 2018 og fortsatte med 40+ Træningshold resten af 2018 og 2019. Jeg har trænet hos Merete uafbrudt i 2 år og ønsker at fortsætte med det fremover.

Jeg giver uptowngirl de bedste anbefalinger.

Birgitte Vajsbæk

40+ SoftCamp Sundhedsforløbet skabte vejen til min livsstilsændring, fortæller Berit

Efter sommerferien i 2017, havde jeg brug for, at der skulle ske noget med min motion og jeg ville også gerne tabe mig. Fitnesscentre bliver jeg hurtig træt af, da det bliver for kedeligt for mig.

Jeg så Meretes opslag på Facebook med et 8 ugers SoftCamp Sundhedsforløb. Det lød spændende med udendørstræning og kostrådgivning, og det var lige det jeg manglede. Det der også tiltrak mig var, at der maksimalt er 10 personer på et hold.

De 8 uger var fantastiske.

Jeg fik det meget bedre med min krop og kunne mærke, at min kondition hurtigt blev meget bedre. Det er en dejlig måde at træne på – udendørs med powerwalk og gode fysiske øvelser til hele kroppen.

Da jeg startede, gik jeg på en 10-dages energi-boost-madplan, som var en del af kostrådgivningen. Det var super godt og jeg følte mig ikke så længere oppustet, mine bukser strammede ikke mere, og jeg var igen blevet tilfreds med min krop.

Madplanen og boost-kuren har gjort, at jeg har ændret mine spisevaner. Jeg får grøntsager til alle 3 måltider og er blevet helt vild med stenalderbrød, som mætter godt og som jeg slet ikke kan undvære til mine måltider.

Nu er jeg er blevet helt afhængig af udendørs træning.

Jeg var med til PowerWalk i januar-februar-marts 2018 og tilmeldte mig igen træningshold i april-maj-juni 2018.

Det er et stort plus, at holdene er små, da det giver et godt sammenhold og vi lærer hinanden at kende. Vi er alle forskellige, men vi respekterer hinanden og det er dejligt.

Jeg har trænet stort set uden pauser siden 2017 og er også tilmeldt PowerWalk holdet i vinteren 2019/20.

Jeg kan varmt anbefale uptowngirl og den form for træning, hvis man gerne vil være udendørs og samtidig få pulsen op. Det giver også gode og hyggelige timer sammen med andre kvinder.

Berit Larsen

 

Der skulle ‘nye boller på suppen’, uddyber Margit

Når jeg, som er overvægtig og har været det i mange år, skal der ”nye boller på suppen”.

Slankekure er IKKE vejen for mig. De gange, jeg har prøvet, har jeg taget det tabte + mere på efterfølgende – så ALDRIG mere slankekur. Desuden har jeg type 2-diabetes, hvor mit langtidsblodsukker gerne skulle længere ned. Der vil jo altid være udfordringer – men hvert et skridt i den rigtige retning – er et rigtigt skridt.

Mit tilfældige møde med dig Merete, har gjort, at jeg har ændret på min kost på en måde, jeg ikke har prøvet før.

Merete har givet mig en 8 ugers kostplan med opskrifter til alle måltider, som er diabetes venlige, nemme og hurtige at lave.

For mit vedkommende anbefalede Merete blandt andet, at jeg skulle skære kraftigt ned på brød og ost, og meget op for grøntsager.

Derudover er den træning Merete giver, virkelig effektiv og god. Vi træner udendørs i små hold og vi får alle en personlig træning – uanset udgangspunktet for den enkelte.

Efter mit 8-ugers forløb med udendørs træning og kostvejledning, har jeg fået et hjemmetræningsprogram, som nu skal prøves af.

De input, jeg har fået, gør, at jeg har lyst til at fortsætte på egen hånd.

Tak til dig Merete for inspiration op opmuntring.

Jeg vil med glæde anbefale Merete til andre, der har behov for en god opbakning, til at komme i gang og holde ved.

Margit Hjort

Jeg kan varmt anbefale et SoftCamp Sundhedsforløb til alle, uddyber Anette

I 8 uger har jeg været så heldig at følge et SoftCamp Sundhedsforløb hos Merete Degn, Uptowngirl.

De 8 uger har bestået af udendørs træning 2 gange ugentligt, kostrådgivning, samtaler i opstartsfasen med måling og vejning mv. og det samme i slutfasen. Vi har fået udleveret en sund og nærende 8-ugers madplan med dejlige opskrifter, som har været nemme at gå til.

Vi var et lukket hold som mødtes 2 gange om ugen i Botanisk Have. Vi startede med en opvarmning og gik så en lille tur i et rask tempo. Derefter lavede vi øvelser uden brug af remedier, men brugte egen kropsvægt og bænke samt øvelser i græsset. Alle øvelser er med udgangspunkt i den enkelte og de eventuelle helbredsproblemer vi måtte have. Skulle hilse og sige, at det var hårdt i starten, men som ugerne gik, fik jeg mere energi og styrke. Jeg kunne også mærke, at den sunde kost gjorde noget godt, idet min sukkertrang forsvandt. Jeg begyndte langsomt at tabe mig.

Jeg kan varmt anbefale et forløb til alle. Ikke kun overvægtige som jeg, men også andre der har skavanker, problemer med sukkersyge, eller for at gøre noget godt for sig selv. Det har givet mig en rigtig god start på en ny sund livsstil. Og der har også været mulighed for opfølgningshold, for os som gerne vil fortsætte træningen.

Jeg var så heldig at møde nogle fantastiske kvinder og vi har nydt hinandens selskab, selvom det var fysisk træning på alle niveauer. Merete er så dygtig en fagperson, og hun er god til at vejlede og rette en, hvis der er behov. Derudover har Merete en dejlig udstråling og varme, som smitter af på hele holdet.

Hvis du vil gøre noget godt for dig selv er det en god investering.

Held og lykke med dit kommende forløb og det kan ikke gå for hurtigt med at tilmelde dig.

Anette Schou Eskildsen

SoftCamp Sundhedsforløbet blev min redning, fortæller Ann

Da jeg i min sommerferie blev ramt af endnu en akut livsstilssygdom, tænkte jeg at nu kunne det være nok. Jeg følte mig i forvejen træt, tung, hæmmet, modløs og havde i årevis prøvet at arbejde med min massive overvægt og alle de ulemper det medførte, men jeg kom aldrig i mål og gav op.

Redningen for mig var, da der poppede et opslag op på Facebook. Et SoftCamp Sundhedsforløb med træning og kostvejledning. Jeg tænkte straks, dette lyder seriøst og målrettet og vil være en god udfordring for mig, der elsker at være ude.

Nu – 8 uger efter står jeg frisk, som en havørn.

Jeg træner minimum en halv time hver dag. Takket være Merete har jeg nu fået glæden ved at bevæge mig igen og indset, at der er mange måder at træne på. Jeg varierer min træning alt efter vind & vejr og mit humør.

Med træningen og de gode kostråd, er vægttabet også kommet godt i gang og mit humør og livsglæde er i top. Der er ikke længere fysiske udfordringer, som jeg ikke tør tage fat på nu.

Jeg giver Merete en stor tak. Hun har på klogeste og sødeste vis fået mig til at yde mit yderste – også når jeg til tider blev presset lidt. Jeg kan nu endelig leve det aktive liv, som i virkeligheden passer mig bedst.

Takker også mine træningsvenner for støtte og opmuntring. Vi kæmper alle videre for at nå vores personlige mål.

Ann Groth Jensen

Lone fortæller om hendes oplevelser

Jeg er SÅ taknemmelig for at jeg i foråret mødte Merete. Min krop og hoved var medtaget grundet mange belastninger både privat og arbejdsmæssigt.

Jeg har været tilmeldt flere af de tilbud Merete har udbudt
• Mindfulness BodyWalk i Botanisk Have igennem flere uger med fokus på forskellige temaer
• Workshops om kost og vægttab
• 1:1 mindfulness coaching samtaler
• Funktionel PowerWalk i skoven

Meretes naturlige tilgang som nærværende, nysgerrig, nænsom, kærlig og med smittende humør i alle sammenhænge, som jeg oplever hende i, betyder meget for mig i min heling og udvikling.

Jeg giver Merete min allerbedste og varmeste anbefaling.

Lone Uhre

SoftCamp træningsforløbet har givet mig selvtillid og livsglæde, uddyber Lene

Jeg vil sige Merete mange tak, for et rigtig godt SoftCamp Træningsforløb. Du har givet mig håb og mod, så jeg kan klare mere – end jeg troede jeg kunne.

Du har givet mig selvtillid og livsglæde.

Du har været en god vejleder og coach i private spørgsmål, så negative tanker bliver vendt til positive. Tusind tak for alle dine sjove øvelser og dine mange smil.

Lene Heilberg

Mindfulness BodyWalk har givet mig nattesøvnen tilbage, fortæller Lise

Funktionel PowerWalk er allertiders med frisk luft og smuk natur. Der er smil på læberne og gang i den. Jeg har kun deltaget en gang, da tidspunktet ikke er så passende for mig, men det ville helt sikkert give mig en masse.

De workshops og foredrag jeg har deltaget i har givet mig god viden. Det hele har været i hyggelige og afslappede omgivelser.

MEEEEEEN 🙂 Min højde score er Mindfulness BodyWalk. Turene rundt i Botanisk Have har givet mig så meget stof til eftertanke, som igen har givet mig ro. Ro til at finde mig selv og give mig selv lov til at sige fra overfor de ting, som jeg føler er ubehagelige.

Jeg bruger det stadig. Jeg går selv ture næsten hver dag og gerne i skumringstiden. Jeg bruger åndedrættet og får styr på tankerne. Har downloaded en app, som jeg falder i søvn til. Jeg anbefaler alle jeg kender til at dyrke Mindfulness. Jeg har haft utrolig svært ved at sove, efter jeg er kommet i overgangsalderen. Men nu sover jeg, som jeg aldrig har gjort før. Jeg føler mig varm (uden at svede), tryg og afslappet.

Tak fordi du har været med til at vise mig en vej i livet, hvor jeg kan holde ud at være.
Jeg er dig dybt taknemlig!

Lise Mathiassen

Karin siger

Jeg har deltaget i Mindfulness BodyWalk stort set alle gangene og det har givet mig rigtig mange glædelige stunder. De åndedrætsøvelser jeg har lært bruger jeg dagligt – uanset hvor jeg er henne. Om det er hos tandlægen, på arbejdet eller et helt tredje sted. Det giver mig ro i sindet og gør mig glad indeni.

Min veninde og jeg er begyndt at går ture sammen, nu hvor der er vinterpause for Mindfulness BodyWalk. Her snakker vi om de forskellige temaer & emner, du har haft på vores ture i Botanisk Have og hvad det har givet os af gode brugbare værktøjer.

Jeg kan mærke, at jeg har lært at sætte egne behov først og dermed også lært at sætte grænser.

Jeg glæder mig rigtig meget til den nye sæson starter op til foråret. 🙂

Karin Eriksen Hagge

Lise fortæller om hendes oplevelser

Jeg har deltaget i flere dele af Meretes formidable Mindfulness program:

• Ugentlige Mindfulness BodyWalk over flere måneder
• Workshop om vitale olier
• Mindfulness Coaching 1:1 Session
• Funktionel PowerWalk

Først og fremmest vil jeg anerkende Merete som en topprofessionel Mindfulnessinstruktør i Uptowngirl. Merete er en mindfuld ‘kriger’, som går vejen selv og derfor kan hun bare sit kram til fingerspidserne.
Merete har tillige et meget vindende væsen, hvilket har været afgørende for min modtagelighed overfor det koncept hun arbejder med.

Mindfulness BodyWalk er en meget dejlig måde at være tilstede i naturen under en langsom vandring, hvor Merete guider os helt ind – i ét med naturen – så roen indfinder sig. Krop og sind får en velfortjent pause under de skønne vandringer sammen med andre kvinder i en gruppe, hvor vi også deler lidt af vores erfaringer med vandringen. Merete er i den forbindelse en virkelig dejlig facilitator.

I Funktionel PowerWalk er der mere fart og tempo og måske mere latter. Jeg har haft det virkelig sjovt samtidig med at jeg fik trænet muskler og kondition med andre kvinder i en lille gruppe.

I Mindfulness Coaching Session oplever jeg Merete som en helt igennem nærværende og ikke mindst nærende person, som drager omsorg for den del af mig, der trænger mest til opmærksomhed.

Hvis Merete opretter en Mindfulness gruppe, vil jeg helt sikkert deltage, hvis jeg får mulighed for det.

Jeg kan anbefale Merete i Uptowngirl på det varmeste.

Lise Eriksen

Jeanne uddyber

Dit foredrag omkring “Sådan får du sunde fedtstoffer” har hjulpet mig i gang, med at spise gode næringsrige fedtstoffer, og du har lært mig. at man skal bare starte i det små og ikke med det hele på en gang.

Jeanne Qvortrup

Mindfulness Coaching 1:1 sessionerne samlede brikker for mig, fortæller Ditte-Louise

Det har været inspirerende og en dejlig afslappende oplevelse, at få Mindfulness Coaching Sessioner hos Merete.

Det satte nogle tanker i gang – på den gode måde. Og samtidig samlede det brikkerne for mig og åbnede op for nye indgangsvinkler i min hverdag. Tak for dine gode input Merete!

Ditte-Louise Hc. Stidsen